Dorthe Elsebet | operasanger og kursusholder

Operasanger:
Repertorie
Partnere
CD-udgivelser
Curriculum Vitae
Presse/feedback

Kursusholder:
Introduktion
Kursusoversigt
Forskning
Kalender

>> Se billeder
>> Skriv til mig

Feedback fra Lars Martiny

Lars – Du mumler!!

Dette var en tilbagemelding jeg havde fået fra flere sider. Da jeg derfor så der var tilbud om stemmetræning på min arbejdsplads, tænkte jeg det var tid til at gøre noget ved det.

Det blev starten på mit bekendtskab med stemmetræner og operasanger Dorthe Elsebet og starten på et års intensiv træning i at tale tydeligere, langsommere og ikke mindst i sammenhængen mellem min stemmeføring og det indtryk der efterlades på personer omkring mig.

Dorthes metoder bygger på hendes træning som operasanger og professionel coach. Metoderne bliver understøttet af teori og aktiv træning i form af oplæsninger og sang. For mig var det specielt grænseoverskridende at skulle forsøge mig ud i operaens kunst, hvor der skal bruges en stemmekraft og føring jeg aldrig havde troet jeg kunne levere. Sangtræningen gav desuden en god indgang til de termer og begreber der blev brugt i teori gennemgangene.

Dorthe leverede til alle tider en entusiastisk og pædagogisk undervisning. Dorthe er god til at støtte når man synes det bliver mest svært, men forventer også at man personligt lægger en seriøs indsats i projektet.

Mit udbytte fra stemmetræningen har været højt. Om jeg rent faktisk taler tydeligere og langsommere i hverdagen må personerne omkring mig bedømme, men jeg kan konstatere at behovet for gentagelser er faldet. Herudover er jeg blevet udstyret med en række konkrete værktøjer omkring vejrtrækning som kan bruges i stressede situationer, ved nervøsitet og ved større præsentationer.

At jeg så også har fået en smag for opera, både som udøver som tilhører er kun endnu et plus.

Brønshøj, 10. December 2006.

Lars Martiny, PhD, MBA
Programleder

Forskning
"Samspillet mellem de fysiske, mentale og emotionelle færdigheder - med lyden som måleinstrument – en arbejdsmetode" er et forskningsprojekt, der opstod efter flere års kamp i mit erhverv som operasanger, pga. en skade i ryg og skulder i forbindelse med en togulykke i 1989, og en deraf følgende præstationsangst.
>> læs mere om forskningen
...............................................
Referenceliste
Novo Nordisk
Forsknings Center Risø
Nordea
Nokia
Lego
Novo Zymes
Foreningen af Offentligt Ansatte
Bro Kommunikation
Filmskolen
Coloplast
Teknologisk Institut
NVE, ledergruppe
Dansk Værdipapir Central
IDC NORDIC
NCC
PostDanmark
SK servicecenter
Teknologisk Institut
Copenhagen Business School, MBA